Traumer og sorg, skyld og håb: essaysamlingen Palæstinenseren

Hvad vil det egentlig sige at være dansk-palæstinenser i 2025? Kom til foredrag med forfatterne Tarek Omar Abdul-Latif og Tarek Ziad Hussein, som fortæller om bogen Palæstinenseren.
Date
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Store Sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

I februar 2025 udkom bogen “Palæstinenseren” ved Gads Forlag. Bogen består af ti essays skrevet af ti dansk-palæstinensere, og er den første bog nogensinde på dansk om den palæstinensiske arv i Danmark. 

Gennem fortællinger om opvækst i Danmark og familiehistorier, der rummer lige meget sorg og skyld som håb og modstand mod at blive glemt og udvisket, bliver læseren taget med ind i det kollektive traume fra Nakbaen i 1948, fordrivelsen og flugten til flygtningelejre samt livet på afstand fra Palæstina. 

"Palæstinenseren" handler om at kæmpe for sin plads i verden. Om at veksle mellem at tabe og genvinde sin identitet som palæstinenser. Og om at bevare håbet om, at palæstinensere, som alle andre, kan leve fri fra besættelse og undertrykkelse.

Siden oktober 2023 har krigen mellem Hamas og Israel fyldt i de danske medier. I Danmark er tusindvis af danskere gået på gaden til demonstrationer, og nye samtaler er opstået på tværs af generationer blandt dansk-palæstinensere om deres rødder og identitet. Bogen og dette foredrag er et unikt indblik i de samtaler. Du kan høre om bogens tilblivelse i lyset af Gaza-krigen, oplevelsen af den dansk-palæstinensiske erfaring og et indblik i de samtaler om traumer, sorg, skyld og håb som finder sted i den palæstinensiske diaspora overalt i verden.

Tarek & Tarek

Tarek Ziad Hussein: (f. 1992 i Horsens) er uddannet jurist ved Københavns Universitet og er direktør for DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Han har igennem en årrække været en markant stemme i den offentlige debat og er forfatter til bogen Det sorte skæg (Gyldendal).

Tarek Omar: (f. 1987 i Libanon) er uddannet historiker og journalist ved Syddansk universitet. Han har tidligere været ansat på Politiken, udgivet flere bøger (Senest ’Fædreland’, Gyldendal) og arbejder i dag som kommunikationschef.

Tarek Omar Abdul-Latif
Tarek Omar Abdul-Latif
Tarek Ziad Hussein
Tarek Ziad Hussein