Fra forsker til folk

Niels Bohr og dobbeltspalteforsøget.
En udstilling om 200 års banebrydende dansk forskning i fysik og kemi.
Date
Tid
00:00 - 00:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Dokk1, Torvet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824 med ambitionen om at give alle mulighed for at høre om de nyeste landvindinger inden for naturvidenskab, og kunne i 2024 fejre sit 200-års jubilæum med udstillingen ”Fra forsker til folk” i Rundetaarn, der senere også har været vist i Odense, Viborg, Sønderborg og på Energimuseet i Bjerringbro. Nu er en del af udstillingen kommet til Aarhus. 

”Fra forsker til folk” fortæller om 5 danske forskere og deres betydningsfulde opdagelser i fysik og kemi, som har været med til at ændre vores hverdagsliv gennem de sidste 200 år – fra  H.C. Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetisme, der gav os elektricitet overalt i samfundet og i dag muliggør effektive vindmøller og elbiler, til Niels Bohrs atommodel fra 1913, der har ført til nye diagnosemetoder i lægeverdenen, atomkraft og den moderne elektronik, vi omgiver os med.