Medici.tv

På Medici.tv kan du nyde 3500 musikalske værker filmet fra 1940’erne og frem til i dag. Du kan også gå på opdagelse i ikke mindre end 1800 film inklusiv koncerter, operaer, balletter, dokumentarer og master classes.

Og så kan opleve over 120 liveevents om året, der kan streames fra verdens mest prestigefyldte venues.

Kræs for jazzelskere

Som noget nyt tilbyder Medici.tv, adgang til deres nye jazzsamling, som p.t. omfatter 300 programmer.

Jazzsamlingen er en blanding af nyere koncerter, arkiver og dokumentarer. Målet er at nå 500 programmer inden udgangen af året, og Medici.tv vil herefter udvide samlingen hver måned.

Jazzsamlingen dækker mange forskellige undergenrer: jazz, funk, soul, blues, afrobeat(er), globale grooves, moderne jazz, bebop, swing, big band, avantgarde, kammerjazz, jazzfusion, hard bop, latin jazz og afro-cubansk jazz.

Samlingen byder på legendariske kunstnere fra Ella Fitzgerald og Nina Simone over Chet Baker og Miles Davis, til stjerner som China Moses, Christian Scott, Ambrose Akinmusire, Chucho Valdés og mange flere.

Sådan bruger du Medici.tv

Medici.tv har et moderne design og et brugervenligt browsing-system, og grænsefladen tilbyder tilpassede anbefalinger til dig.
Der er ingen begrænsninger på brugen af Medici.tv, og der tilbydes også fjernadgang på alle digitale devices. Det betyder, at du både kan bruge Medici.tv i biblioteket, på farten og derhjemme i sofaen.

Det er muligt for dig som biblioteksbruger at oprette en personlig konto på Medici.tv, når du logger dig ind med dit bibliotekslogin. Det betyder, at du blandt andet kan følge din brugerhistorik.

OBS: Medici.tv virker ikke i Internet Explorer, så du skal derfor bruge en anden browser. 

App eller computer

Du har adgang til Medici.tv både på din computer, tablet og telefon.

Appen ”medici.tv edu” kan hentes i Appstore til iOS (iPhone og iPad) og i Google Play til Android.                                  

Du finder en engelsksproget brugerguide til appen her: