Forfatteraften: Kim Fupz Aakeson i samtale med Puk Qvortrup

Billet: 60 DKK
Foto: Sara Galbiati
Glæd dig til en nærværende og tankevækkende aften om litteratur, moral og menneskelige gråzoner – med en af Danmarks mest markante fortællere.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Salen
Adresse
Ludvig Feilbergs Vej 7
8230 Åbyhøj
Billet: 60 DKK
Bibliotek
Åby Bibliotek
I samarbejde med
Åby Biblioteks Venner

Skyggen foran mig er titlen på Kim Fupz Aakesons nyeste og meget roste roman. Her følger vi en mand, der løslades efter mange år i fængsel – og konfronteres med et liv, der er gået videre uden ham. Romanen kredser intenst om skyld, tilgivelse og de grænser, vi sætter for hinanden og os selv, når fortiden ikke vil slippe sit tag.

Denne aften gæster Kim Fupz Aakeson Åby Bibliotek til en samtale med journalist, forfatter og litteraturformidler Puk Qvortrup. Sammen dykker de ned i Skyggen foran mig og de etiske dilemmaer og eksistentielle spørgsmål, romanen rejser: Kan man få en ny begyndelse? Hvad kræver tilgivelse – og hvem har retten til at give den?

Samtalen vil også folde Kim Fupz Aakesons omfattende og alsidige forfatterskab ud. Siden debuten i 1984 har han skrevet mere end 100 bøger til børn, unge og voksne og står bag elskede titler som Vitello-serien, Pragtfuldt, pragtfuldt, Berørte Katrine og de anmelderroste voksenromaner Bådens navn og Fangeleg – sidstnævnte også kendt som forlæg for DR-serien Huset.

Kim Fupz Aakeson har modtaget en lang række priser og er i 2025 nomineret til DR Romanprisen 2026 for Skyggen foran mig.