Litteratur og astrologi: Tvillingen
Litteratur og astrologi mødes i konceptet AstroLit, som er skabt af fem dygtige studerende fra Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.
Af AstroLit
Der findes mange måder at tilgå astrologien og sit stjernetegn på; nogle synes det er helt vildt spændende, andre synes, det kan føles lidt som at blive sat i bås. Lige meget hvor du er på spektret, har vi forsøgt at udvælge litteratur, der spænder bredt i forhold til dit stjernetegn og dets egenskaber.
Med AstroLit håber vi, at du gennem de udvalgte historier, vil lære mere om dig selv eller nogle du kender - og måske endda finde din nye yndlingsbog. Du kan altid finde ny inspiration på vores Instagram @astro_litt
Tvillingen: 22. maj - 21. juni
Hvem er Tvillingen?
Tvillingen er et energisk, charmerende og socialt tegn, der med sin udadvendthed altid efterlader et godt førstehåndsindtryk. Den er en social sommerfugl, og formår på en eller anden måde altid at være dér, hvor det hele sker. Når det kommer til ny information, suger Tvillingen det til sig. Den elsker at lære nye ting, men er af den opfattelse, at kvantitet er bedre end kvalitet; derfor ved Tvillingen lidt om mange ting, og er god til at bidrage til samtaler. Tvillingen er måske et af de mest uretfærdigt behandlede af alle tegnene, da folk ofte misforstår Tvillingen som overfladisk, men sandheden er, at Tvillingen bare er en social kamæleon, der kan tilpasse sig situationer bedre end os andre!
Tvillingen som læser
Som læser er Tvillingen meget alsidig, og nyder lidt af hvert. Tvillingen er god til at spotte trends, så derfor nyder den også noget, der er lidt mindre mainstream, så den kan være den første til at fortælle andre om det.
AstroLit anbefaler
Vi udvælger bøger ud fra tre forskellige kriterier:
- Forfatterens stjernetegn
- Karakterer fra bogens stjernetegn
- Om bogen har vibes, vi mener et stjernetegn ville kunne lide
Sally Rooney: Samtaler med venner
Til et oplæsningsarrangement møder Frances sammen med sin smukke, egoistiske ekskæreste og ven, Bobbi den karismatiske fotograf, Melissa, som er der sammen med sin billedskønne mand og skuespiller, Nick. Frances drages på afstand af det ældre par - særligt af Nick. Nick og Frances begynder en ironisk og platonisk flirt, som langsomt udvikler sig til en stærk kærlighedsrelation.
Samtaler med venner er bestemt en tvillinge-bog om to nærmest co-dependent bedste venner, der navigerer i deres tidlige 20’ere i Dublin. Med en tilbøjelig til intellektuel nysgerrighed vil Tvillingen sandsynligvis se sig selv i personlighederens dobbelte natur – Bobbi, livsglad og eventyrlysten, og Frances, mere indadvendt og forsigtig.
Neal Shusterman: Scythe
Tvillingen er alsidig og god til at tilpasse sig. Og det er særligt disse to træk, der er vigtige at have som ‘Scythe’. I en verden, hvor sygdom er blevet elimineret, er den eneste måde at dø på at blive tilfældigt dræbt af de professionelle Scythes. To teenagere - Citra og Rowan - skal konkurrere mod hinanden for at blive en Scythe - en position ingen af dem ønsker; for den, der bliver Scythe, skal dræbe den, der ikke gør.
Tvillingen er ikke til så vild med ‘mainstream’ bøger, og idet denne bog (endnu) ikke er oversat til dansk, er dette et godt bud til Tvillingen.
Angie Thomas: The hate u give
16-årige Starr bliver det eneste vidne til en traumatisk og tragisk begivenhed, da hendes ven, Khalil, ubevæbnet bliver skudt af en hvid politimand. Da drabet rammer avisernes forsider, bliver Starr tvunget til at tage stilling til, om hun vil fortælle sin del af historien og få dømt politibetjenten eller fortsætte sin tilværelse på sin privatskole.
Starr er intelligent, ekspressiv og åbenhjertig. Hun har ingen problemer med at tilpasse sig og skifte mellem to modsatrettede verdener: Ghettoen hvor hun bor, og privatskolen hvor de fleste er hvide. Hun har en sjov og blid side, men når der bliver kaldt til handling, har hun ingen problemer med at afsløre en mere seriøs og kraftfuld version af sig selv.
Gustave Flaubert: Madame Bovary
Emma Bovary er gift med en brav, men ikke særligt spændende, læge i en lille fransk by. Hun er ved at blive kvalt i det provinsielle miljø og ønsker enten at dø eller søge tilflugt i Paris. Hun prøver dog at realisere sine romantiske drømme og sit behov for handling i elskovsaffærer med forskellige mænd i byen. Disse forhold bringer hende menneskeligt og økonomisk mere og mere på afveje.
Ligesom enhver Tvilling vil Emma gerne have det hele. Inden i sig har hun et idealiseret og romantiseret syn på verden, men hun er også fuldstændig bevidst om livets brutalitet.
Brit Bennett: Det der skiller os
Ingen liste uden en bog om et sæt rigtige Tvillinger. I Det der skiller os følger vi de enæggede tvillinger, Stella og Desiree, der vokser op i en lille flække i sydstaterne i 1950’ernes USA. Trods de er identiske, kunne deres liv ikke være mere forskellige. Den ene vokser op for at opdrage sin sorte datter i deres sydlige hjemby, mens den anden gifter sig med en hvid mand og udgiver sig i al hemmelighed for at være hvid, uden at fortælle sin mand om sin virkelige identitet.
En følelsesladet historie, der strækker sig over generationer og en indsigtsfuld udforskning af den amerikanske historie om at forgå.
Oscar Wilde: Billedet af Dorian Gray
Der er altid to sider af en Tvilling. Og når det kommer til Dorian Gray, ligner de to sider overhovedet ikke hinanden. Smuk og ung overgiver Dorian sig til at få malet et portræt af sig selv. Som årene går, forbliver hans ydre ungdom uforstyrret, men portrættet afspejler hans aldring og absorberer hans dårlige moral. For resten af verden virker Dorian uimodståelig, men de ved ikke, at hans portræt fortsætter med at visne og forfalde.
Måden hvorpå denne historie udforsker den menneskelige sjæls gråzone er lige noget for Tvillingen. Plus, de uudtalte queer undertoner understreger kun intelligensen hos dette nysgerrige lufttegn