Mestertyve og stjålne juveler
Har du også fulgt med i juvelkuppet på Louvre? Det har rystet verden, men også fascineret os alle: "Hvordan gjorde de det?". Vi har samlet bøger og film, der tager dig med ind i mestertyvenes verden.
Af Emily Ebmark
Juveler stjålet fra Louvre!
På blot få minutter brød tyve ind på Louvre Museum i Paris og stjal historiske juveler. Det er chokerende og alvorligt: kulturarv stjålet, museets sikkerhed under lup og spørgsmålet om, hvorvidt vi nogensinde ser juvelerne igen.
Samtidig afslører historien noget andet: vores fascination af kup‑fortællinger. Hvorfor sidder vi tilbage og tænker: “Hvordan gjorde de det?” og “Hvad bliver deres næste træk?”
Vi elsker at læse og se historier, hvor snedige mestertyve planlægger og udfører de mest geniale kup – så længe det ikke er vores egne juveler, der forsvinder…