LÆS, MÆRK, GØR! – om verdensvendt og handlerettet litteraturlæsning

At smage på og selv vælge bøger 

En formiddag i september er 8.z sat stævne til en booktasting på Tranbjergskolens læringscenter. Der er sat borde op med lys og duge, og på hvert bord er bøger lagt klar til eleverne. Bøgerne er i forskellige genrer og sværhedsgrader. Projektet, LÆS, MÆRK, GØR!, der er støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, er i gang. Eleverne skal vælge en bog og fordybe sig i bogens tematikker og budskaber. Med afsæt i dette skal eleverne skabe et produkt eller en intervention, der formidler indhold fra bogen, så det skaber noget for andre – noget ud i verden. Men først vælges en bog. Eleverne skal i løbet af booktastingen lave noter og umiddelbare bedømmelser af en række bøger og på baggrund af dette udpege to bøger, der har vakt deres interesse. Ud fra elevernes noter etableres grupper, der skal læse og arbejde med den samme bog. Det er altså bogvalget, der styrer gruppesammensætningen. 

At eleverne selv vælger de romaner, de læser og arbejder med, er en ændring i forhold til den praksis, som 8.z normalt oplever. Typisk skal de læse en roman, som læreren har valgt efter sparring med kollegaer, og de læser normalt den samme roman. Flere elever peger i efterfølgende interviews på, at det havde en stor betydning for deres motivation for projektet, at de selv havde valgt den bog, som de ville arbejde med. 

Første gang grupperne mødes om bogen, skal de aftale løbende deadlines for læsningen af den. Undervejs skal de gøre sig tanker om, hvilke temaer og budskaber de bliver mest optaget af. Den første fase af forløbet kalder således på fordybelse, selvstændighed og ansvar hos eleverne.

At sætte eleverne og deres læsning fri 

Fordybelse og ejerskab over projektets forløb betyder en ændring i lærerpraksis. 8.z’s dansklærer, Jan Vennevold, beskriver sin lærerrolle som mere tilbagetrukket og guidende: ”Det var interessant at se. Læsegrupperne skulle selv arrangere, hvornår og hvor meget de skulle læse. Normalt er der altid et par elever, der ikke har læst hele bogen, men det lykkedes i dette projekt, da de selv skulle koordinere.” 

Det, at eleverne frit kan vælge bøger, betyder, at man som lærer ikke kender alle de bøger, som eleverne arbejder med. Jan Vennevold fortæller, hvordan han på den ene side ikke kan sikre sig, at eleverne får det ud af romanerne, som de skal, eller om de bevæger sig i en uhensigtsmæssig retning. På den anden side beskriver han, hvordan det, efterhånden som projektet skred frem, kom til at virke mindre vigtigt, da han mærkede elevernes motivation, og at det var det, som de blev optaget af i mødet med det enkelte værk, der fik lov til at komme i fokus. 

”Det er et kontroltab, men der er kommet noget ud af det, som der ellers aldrig var kommet ud af det. Stort kontroltab for mig, men stor læring. At sætte eleverne fri og sætte deres læseforståelse fri.” 

I dette projekt er der ikke fokus på traditionel litteraturanalyse af fx bøgernes virkemidler og genretræk, og der er heller ikke en forudbestemt tanke om, hvad eleverne skal have ud af at læse bøgerne. I stedet skal eleverne formulere, hvad de mener, at bogen gerne vil sige til verden, eller hvilke tanker bogen har sat i gang hos dem. At arbejde på denne måde er også noget, som eleverne har fundet motiverende, som Julie fra 8.z udtrykker det: ”Der er en mening med, vi læser bogen. Det er ikke bare, fordi vi skal læse den.”

Hvad kan jeg bruge teksten til i mit og andres liv? 

Julie, Viola og Dianna fra 8.z. har læst Lise Villadsens Tigerhjerte (Gyldendal, 2018). Deres opgave er nu at kommunikere vigtige temaer og budskaber på en måde, der skaber refleksion hos borgerne i Tranbjerg. Viola fortæller om deres valg: 

”Vi vælger at lave et spil, fordi de personer, der er med i bogen, har nogle slemme dilemmaer, og så tænkte vi, at vi kunne lave et spil, hvor man kunne svare på deres dilemmaer.” Dianna følger op: ”Give dem et råd.” På den måde beder de omverdenen forholde sig til skilsmisseproblematikker og andre centrale problemstillinger fra bogen. 

En anden gruppe, Noah, Ali, Simon og Frederik har valgt Det bedste til mig og mine venner af Jonas Kleinschmidt (Gyldendal, 2023). De fortæller, at bogen blandt andet handler om en, ”der er bange for at blive smidt ud af fællesskabet”. Derfor valgte de at lave plakater med spørgsmål som ”Er du tryg ved dine venner?”, ”Er du sammen med de rigtige mennesker?” og ”Hvem træffer dine valg?”. Plakaterne hængte de op ved et busstoppested, ved et centralt lyskryds og på biblioteket, og på den måde opfordrede de andre til at tænke efter og eventuelt handle i deres egne liv. 

At læse og arbejde med litteratur på denne måde har nogle indbyggede differentieringsmuligheder. I 8.z. er der også en gruppe, hvoraf to af eleverne er nye, da de lige er kommet fra en modtagerklasse og derfor stadig arbejder med at tilegne sig det danske sprog. De valgte den ordløse billedbog A af Pavel Cech (Vild Maskine, 2022) og forklarer: ”Vi har læst bogen A. Bogen viser et samfund, hvor der er et diktatur og man ikke har nogen rettigheder. Vi vil gerne fortælle med vores plakat, at man skal sætte pris på sine rettigheder og ikke give dem væk. For ellers kan det ende ligesom i A. Derfor er der et kamera bag lågen, så man kan føle, hvordan det er at blive overvåget.”

En anden gruppe havde valgt bogen Før vi går i sort af Michala Elk (Jensen & Dalgaard, 2024) og laver ”en planche fyldt med dårlige nyheder udenpå for at vise, at de fylder meget, men når man åbner den og kigger efter, så er der også mange gode nyheder. Det er vigtigt at huske.” Andre grupper lavede kreative produkter som en et maleri, en stor foldebog og et hoved fyldt med tvangstanker. Det sidste eksempel er ud fra romanen Kvantespring af Lise Villadsen (Gyldendal, 2020) og med en opfordring til at tale med andre og søge hjælp, hvis man er i en lignende situation. Samlet arbejder 8.z. altså med udsagnene og budskaberne fra deres valgte bøger på meget forskellige måder og appellerer til andre og til handling på lige så forskellige måder. 

Af elevinterviewene fremgår det, at de oplever arbejdsformen som anderledes, end de er vant til. Det, der træder frem, er, at arbejdsformen virker mere fri, og eleverne er glade for både at have haft medbestemmelse i forhold til valg af bog, læsemængden i perioden og det endelige produkt. Jan Vennevold reflekterer afsluttende over, hvordan projektet har været med til at udvikle hans faglighed. Hvor meget det giver, når eleverne får ejerskab over deres arbejde. Som med andre forandringer konkluderer han også, at arbejdsformen kræver øvelse og træning: 

”Det kræver noget erfaring både for dem og mig. Der er flotte budskaber, men hvordan får vi budskaberne endnu mere personlige og bredere ud? Det kræver tilvænning og fokus på, at man godt må bevæge sig ned ad en aktivistisk sti.” 

Fernisering på folkebiblioteket 

Afslutningsvis udstiller eleverne deres produkter, og Tranbjerg Bibliotek, der ligger i det lokale indkøbscenter, inviterer til fernisering med bobler. Eleverne fremlægger her deres arbejde og de tanker, de har gjort sig. I tiden efter ferniseringen kan biblioteksgæster besøge udstillingsområdet, hvor elevernes kreationer pynter og vækker interesse – både fra nære familiemedlemmer, men også fra brugere af biblioteket, der nysgerrigt lod sig rive med af de meget forskellige installationer i biblioteksrummet. På den måde får elevernes handlerettede arbejde autentiske modtagere i lokalsamfundet. Det er ikke blot lærere og andre skoleelever, der får glæde af de erfaringer, som eleverne gør sig i projektet, men det rækker ind i det lokale samfund, som de også er en del af. 

Samarbejde mellem skolen og biblioteket kan dermed bygge bro således, at biblioteket ikke blot bliver en forlængelse af skolerummet, men giver elevernes arbejde en plads i en offentlig virkelighed uden for skolen. Sådan bliver en sekundær målgruppe (byens borgere) involveret indirekte i det arbejde, der bliver brugt kræfter på i den lokale skole. Eleverne ved allerede fra forløbets start, at deres produkt og/eller handling skal udstilles uden for skolen og være med til at skabe samtale, debat og eftertanke, som gør det meningsskabende og motiverende for den enkelte.

At tage litteraturen med ud i verden 

At læse og arbejde med litteratur på en mere skabende og handlerettet måde i danskfaget går i tråd med nyere tendenser i litteraturpædagogikken, der overordnet kan betegnes som en orientering mod verden, dvs. en verdensvendthed (Henkel 2023, Fibiger et al. 2024). Måske har der været en tendens til at tale om litteratur, om genrer, analyseniveauer og virkemidler frem for at mærke litteraturen, nænsomt komme ind i den og gøre noget ud fra den. 

Eleverne skal ikke på afstand af teksten, men stille sig foran den, lytte til den og bruge den i deres eget og andres liv. Romanlæsning i skolen skal ikke altid foregå i lukkede klasserum, men netop ud i verden og undersøges i forskellige sammenhænge med fokus på: Hvad siger teksten mig om verden, om samfundet og om mig selv? Hvad kan denne litteratur bruges til i mit eget og andres liv? Her er der fokus på, hvordan elevernes læseoplevelser kan bidrage til handlekraft og -mod. Får de lyst til at gøre noget aktivt på baggrund af litteraturen? Enten i forhold til sig selv eller deres omverden. Samarbejdet mellem PLC-medarbejdere, dansklærere og folkebibliotekarer er oplagt i en sådan mere verdensvendt og handlerettet litteraturlæsning.

Om projektet LÆS, MÆRK, GØR!

Skønlitteratur kan vække følelser og åbne et emne på en anden måde end faglige tekster. I projektet arbejder læringsvejledere (PLC), lærere og biblioteksformidlere sammen om at udvikle forløb i skolen, der engagerer eleverne i samfundsaktuelle emner. Gennem en handlerettet tilgang til litteraturarbejdet får eleverne mulighed for at producere debatskabende indhold affødt af de temaer, den skønlitterære tekst bringer i spil. Projektets målgruppe har været 7. og 8. klasser.

Projektet er i gang med evalueringsarbejdet samt videreformidling. I den anledning er denne artikel blevet udgivet i magasinet LæringsCentret.