Film

Når kærlighed og hukommelse smuldrer

Vi anbefaler en god film til weekenden – Lavmælt engelsk drama.

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

Dagens anbefaling er engelske Harry Macqueens anden film, den smukke og følelsesladede Supernova (2020).

Colin Firth og Stanley Tucci spiller Sam og Tusker, en komponist og en forfatter, der har dannet par i mere end 20 år. De er amatørastronomer og drager på tur i deres autocamper tværs gennem England for at gense nogle af deres yndlingssteder og besøge venner og familie.
Men Tusker har fået konstateret begyndende demens og meget er allerede forandret. På turen må de konstatere, at deres ønsker for fremtiden er meget forskellige. Hvad gør man, når den man elsker forsvinder. Eller når man er ved at forsvinde for sig selv.
En lavmælt, poetisk og dybt menneskelig kærlighedshistorie. Og en stille og rørende film, med stærk skuespil præsentation, om moden kærlighed, tab og de hjertegribende konsekvenser af demensen.