En dystopi, en insisterende advarsel eller en venlig henstilling om, at det er nok’!
Liv af Morten Dürr & Lars Hornemann
Af Jette Holmgaard Greibe
Morten Dürr og Lars Hornemanns insisterende grafiske fortælling om den angst vi kan føle overfor en verden, ude af kontrol.
Bogen indledes med, at Felicia og hendes mor er på stranden, hvor Felicia er ved at bygge et kæmpe sandslot. Derefter klippes historien videre til, at Felicia, der er blevet lidt ældre, er ved at vågne i en hospitalsseng, mens hendes forældre og hendes lillesøster Liv, som her er en lille baby, er i værelset. Felicia aner bare ikke, hvem de alle sammen er!
Næste scene er sat på skolen til en skole-hjem-samtale, hvor Felicia sidder passivt, mens hendes lærer fortæller hendes forældre, at Felicias indsats ikke er god nok! Hun siger, at Felicia dagdrømmer, og langtfra er aktiv nok. Læreren foreslår Felicias forældre, at de enten kan hyre en tutor, og faren argumenterer for, at de begge arbejder meget på skiftende tidspunkter, eller, siger læreren, lade Felicia gennemgå ’en ganske lille operation’ hvor der indsættes en mikroskopisk chip ’Memorox’ i hendes hoved, og så vil hun kunne huske alt hun lærer!
I kapitlet med navnet, ’’Felicia husker ikke den by, hvor hun bor’, ser man Felicias forvirring. Hun husker intet fra sit tidligere liv! Hverken sine forældre, sin niårsfødselsdag, lægen der indsatte chippen i hende eller noget andet. Men hun husker i flashbacks en enorm stormflod og en krig, som ingen taler om. De billeder der rammer hende, er fyldt med druknede mennesker, ødelagte bygninger og kaos i gaderne samt udenfor byen.
Efterhånden husker hun mere og mere, og kæder ubevidst nogle episoder sammen. Eks. da hun bemærker sin fars armbåndsur, mens familien er på café, og med ét overstrømmes af minderne om en episode, hvor familien flygter, og bevæbnede mænd tager hendes forældre fra hende, så hun må flygte med Liv, der nu er blevet nogle år ældre. Nu er hele verden i opløsning, og at huske, bringer så mange følelser med for Felicia.
"Eller hvad med en operation?
Det er en både stærk og foruroligende fortælling parret sammen har udarbejdet. Den fortæller om forfald og mangel på kærlighed til både sin familie og hele verden. Det er desuden særdeles uhyggeligt, at Felicia intet kan huske, og derfor er det meget forløsende, da Felicia på caféen med familien gerne vil have jordbæris, fordi hun kan erindre at have fået nougatis samme sted i ’den anden verden’. Hun forsøger aktivt at bryde mønstret ved at ønske sig jordbæris, men tjeneren kommer tilbage og siger, at jordbærisen desværre er udsolgt, så han håber det er ok, at de får nougatis i stedet?
Felicias sære tilbageblik dækker ikke over noget, der er sket, men er i virkeligheden fragmenterede billeder af den fremtid, der kommer. Både stormfloden og den efterfølgende massevandring i golde landskaber, hvor alt liv er slukket, samt gennem byer som kun rummer forfald. Det er desuden et rørende øjeblik, da Felicia husker sin lillesøster, men lige så frygteligt, da hun indser, hvad der gik forud for episoden, hvor de to søstre blev efterladt alene.
Lars Hornemanns tegninger er stærke med deres ærlige close-up fremstillinger af karaktererne, hvor der ikke er kastet nogen forskønnelse hen over. Det samme gælder de detaljerede tegninger enten af byens ødelagte facader, biler på hovedet og deprimerende landskaber, samt de stringente farveløse kontorer, hvor myndighedspersonerne har skræmmende påklistrede smil, og familien fremstår triste og slagne. Han benytter sig ikke af mange farver, men i scenerne hvor Felicia prøver at huske, er farverne stærk orange og dramatisk lilla, hvorimod i hverdagen uden hukommelse og store følelser flyder farverne sammen i en kedelige navnløse masse.
Det er en dyster fortælling om klimakriser, krig, angst og udefinérbart savn, men det i lige så høj grad en historie om at vokse op i et parallelt limbo, hvor man som ungt menneske ikke ved, hvem man er. Der er lange scener helt uden ord, som får billederne til at tale endnu højere.
Til alle modige og nysgerrige unge fra ca. 13 år.
Detaljer
Tegneserie
Titel: Liv
Forfatter: Morten Dürr
Illustreret af Lars Hornemann
Forlag: Cobolt
Emneord: dystopi, unge, fremtiden, angst