
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Bibliotek
- Harlev Bibliotek
- I samarbejde med
- Harlev Biblioteks Venner
- Adresse
-
Næshøjvej 2D
Næshøjskolen
8462 Harlev J
Danmark
Rans vilje er en stor og uafrystelig historisk roman fra 1800-tallets Lolland om overlevelse, naturens kræfter og fremskridt.
Bogen er centreret om den historiske stormflod i 1872, hvor Østersøens vand først var presset op i Den botniske Bugt for derefter som en flodbølge at vælte tilbage. En gammel sømand anløber egnen omkring Rødby, hvor han snart efter opkøber en lille sandbanke for en guldring og bygger et hus. De lokale
undrer sig over sømandens enegang.
Med historisk ballast og en usentimental tilgang til fortællingen byder Peder Frederik Jensen på barske skildringer af menneskets overlevelsesdrift på godt, men så sandelig også ondt.
I oktober 2025 udkommer Rans viljes selvstændige fortsættelse Pigen og verden, som forfatteren også vil fortælle om.
Peder Frederik Jensen, f. 1978, er bådebygger og uddannet fra Forfatterskolen. Han debuterede med romanen Her står du (2007) og siden er fulgt bl.a. Læretid (2012), Banedanmark (2014) Vold (2016) og Det Danmark du kender (2020).