Kan EU fungere uden et stærkt Tyskland?

Debat
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Store sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
  • Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)
  • Folkeuniversitetet i Aarhus
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Tyskland har som det største land i EU altid spillet en central rolle, men indenrigspolitiske problemer har mindsket landets indflydelse. I november 2024 meddelte den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at landets finansminister Christian Lindner fra FDP var fyret, hvorefter alle partiets (FDP) ministre trak sig fra den tyske koalitionsregering bestående af det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP — og regeringen kollapsede.

Der er valg til Forbundsdagen i februar 2025. En fragmenteret vælgerbase og stigende polarisering mellem politiske fløje sætter spørgsmål ved landets evne til at føre en stabil og sammenhængende kurs fremover – både nationalt og i EU.

Vil Tyskland fortsat være et af de lande der er med til at svinge taktstokken i EU? Er den tysk-franske motor, der længe har været en af drivkrafterne bag EU-samarbejdet, ved at løbe tør for benzin? Hvad er på spil til valget i februar 2025?

Kom til debat med Daniel Finke, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og Thorsten Borring Olesen, der er professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og hør mere om, hvad valget i Tyskland vil betyde for det fremtidige EU-samarbejde. 

Gratis. Men tilmelding nødvendig.

Arrangør: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)

Arrangementet er en del af Århundredets Festival. Se hele programmet her.