Idélab

Idélab er et åbent værksted for workshops, kreativitet, leg og co-creation midt på Rampen i Dokk1.

Mangler I et sted til jeres projekt eller arrangement, hvor I kan invitere folk til at være med? Eller trænger I til at få noget mellem hænderne og se, hvor det fører jer hen? 

Så kan I låne Idélab – et åbent værksted midt på Rampen i Dokk1.

Idélab på Rampen i Dokk1.
Idélab på Rampen i Dokk1.

Idélab er jeres

Midt på Rampen i Dokk1 er et rum for ideer. Et kreativt og åbent rum i biblioteket, hvor der er højt til loftet, og hvor jeres energi sætter kursen for, hvordan rummet udvikler sig.

Idélab er for jer, der inviterer Dokk1s brugere med i, hvad I arbejder med. Kreative aktiviteter, involverende projekter, designprocesser, samtalesaloner, legende eksperimenter og faciliterede workshops.

I skal have mod på at gøre jeres projekt synligt og invitere andre til at være med. Og I skal være klar på at blive udfordret i et uforudsigeligt og socialt rum midt på Rampen, hvor vi lærer af og med hinanden.

Lån Idélab

Send os en mail via rumtiljer@dokk1.dk, hvis I vil vide mere eller vil låne Idélab. Skriv ganske kort om, hvem I er, og hvad I gerne vil bruge rummet til.

Workshop i Idélab i Dokk1.
Bøger der er til rådighed i Idélab i Dokk1.

Idélab og Design Thinking

Idélab henter inspiration i mindsettet og metodologien bag designtænkning og tinkering. To undersøgende og eksperimenterende tilgange, der handler om, at vi gennem forståelse for andre mennesker, materialer, processer eller vores omgivelser skaber bedre løsninger på problemstillinger ved at udforske mulighederne i dem.

Vi tror på, at vi lærer bedst, når vi bruger både hænder, hoved og hjerte samtidigt. At hands-on oplevelser, leg, videndeling og at teste ideer af i fællesskab er værdifuldt. Og at vi skal huske at stoppe op og lære af vores fejl.

Vil du vide mere?

Dyk ned i vores samling af designlitteratur, -spil, metodekort og Aarhus Bibliotekernes eget toolkit Design Thinking for Libraries –  måske bliver du klogere på dit eget projekt.

Workshop i Idélab i Dokk1.
Bogen om Design Thinking metoden.