Stemmer fra Syrien

Poesi mellem håb og mørke - oplæsning og samtale med digterne Hanadi Zarka og Faraj Bayrakdar.
Date
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Lille sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Arabisklitteratur
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

To af Syriens mest markante digtere besøger Dokk1 til en eftermiddag i poesien og eftertankens tegn. De to forfattere har begge oplevet det syriske regimes undertrykkelse på tæt hold og bearbejder dens menneskelige konsekvenser i stærke og bevægende digte.

Zarka skriver med en nænsom stemme om borgerkrigens hverdag og det skrøbelige håb i det stille. Bayrakdar har tilbragt 14 år i syrisk fængsel, og hans poesi bærer præg af fængslets isolation, samt sprogets vedholdenhed. Begge forfattere vil læse op af deres værker oversat til dansk, og deltage i en samtale om skrivning, krig, undertrykkelse og det at leve i eksil. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille forfatterne spørgsmål samt købe deres bøger. Samtalen modereres af digter, redaktør og kulturiværksætter Linda Karen Prahl.

Arrangementet foregår på både dansk og arabisk, og al oplæsning og samtale vil blive tolket til begge sprog. Tolk: Kræn Kielsgaard Hansen.

Eventet præsenteres af Arabisklitteratur.

Yderligere info om digterne:

Hanadi Zarka er en prisvindende syrisk digter, der siden 2013 har været bosiddende i Berlin. Hendes poesi behandler blandt andet hverdagen under krigen og dens konsekvenser, men hun har også skrevet bøger til børn og unge og udgivet en digtsamling om sin Alzheimers-ramte mor. Den danske oversættelse af digtsamlingen Livet er roligt i vitrineskabet fik 5 stjerner af Politikens anmelder. Denne digtsamling beskriver den humane og hverdagslige aspekt af et liv i krig, der er præget af udmattelse og håbløshed. Zarka har vundet tre priser i Syrien og hendes værker er oversat til flere sprog. 


Faraj Bayrakdar er en prisvindende syrisk digter og forfatter. Bayakdar er født i Tir nær Homs i 1951 og kom til Sverige i 2005, hvor han stadig bor i dag. I 1987 blev han arresteret af den syriske efterretningstjeneste og var fængslet under tortur i 14 år. En international kampagne ledte til, at han i 2000 blev løsladt. Digtene, der blev til samlingen Fraværets Spejle, er skrevet i fængslet mellem 1997-2000. Bayrakdar har udgivet 8 digtsamlinger og en essayistisk bog om sin tid i fængslet, og har vundet en række litterære priser. Hans værker er oversat til flere sprog. For første gang udkommer han nu på dansk med værket Fraværets spejle i Naja Bjørnssons oversættelse.