Viden og demokrati

Til ungdomsuddannelser: Undervisning i demokrati

Til efterår udbyder vi igen sessionen "Demokrati i praksis - valg, politik og demokrati som livsform"

Af Sara Bindeballe

Kommunalvalget nærmer sig - og hvis du underviser på en ungdomssuddannelse, kan flere af dine elever stemme for første gang.

Derfor inviterer Valgsekretariatet og Aarhus Bibliotekerne til et spændende undervisningsforløb på tre timer, hvor vi sammen med din klasse sætter fokus på demokratiet. For hvad vil det egentlig sige at leve i et demokrati?

Målet er, at eleverne får indsigt i flere aspekter af demokratiet – fra det idémæssige fundament til hvordan frie valg fungerer, og hvordan der laves lokalpolitik på rådhuset i Aarhus.

Eleverne engageres i diskussioner og øvelser, der opfordrer dem til at reflektere over dels demokratiets vilkår, dels forskellige muligheder for at deltage og selv være med til at skabe forandring.

DATOER OG BILLETTER

Efterårets datoer kan ses på linket her, hvor du også kan booke en gratis billet til din klasse:
https://pretix.eu/aakb/dpl-cms-1066-gy6jcqzz/?date=2025-09 
Forløbet kan bookes af alle ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune.

PROGRAM 
  
1. Velkomst og dagsorden 
 
2. Hvad er demokrati?
Oplæg og dialog ved en biblioteksformidler: 
- Demokrati som styreform vs. demokrati som tankegang og livsform 
- Biblioteket som demokratisk institution 
- Biblioteksrelevante dilemmaer om f.eks. ytringsfrihed, viden og misinformation. 

Inkl. praktisk øvelse i demokratifitness (“uenighed”)

3. Valg i Danmark 
Oplæg og dialog v. Valgsekretariatet i Aarhus Kommune: 
- Hvad gør danske valg til de mest sikre, inkluderende og transparente i verden? 
- Hvordan afholdes de? 
- Hvem stemmer til valgene? Og hvilke faktorer afgør, om man stemmer? 

Oplægget er dialogbaseret og indeholder både valgstatistik, teori og helt konkret valgpraktik. 
 
4. Lokalpolitik i Aarhus Kommune 
- Hvad er politik? Og hvad er lokalpolitik?
- Hvilke skillelinjer differentierer de politiske partier?
- Hvad er forskellen på stat, kommune og region
- Hvordan styres Aarhus Kommune demokratisk fællesskab?
- Praktisk øvelse i at argumentere og prioritere offentlige midler
- Mulighed for selv at udvikle et lokalpolitisk forslag som eventuelt kan udvikles til et Borgerforslag, der kan indsendes til Aarhus Kommune. Eleverne finder en sag, de brænder for, og arbejder med hvordan de selv kan påvirke udviklingen.
 
5. Tak for i dag  

PRAKTISKE INFORMATIONER 
 
Målgruppe: Forløbet kan bookes af alle ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune. Gratis billet bestilles via linket (1 klasse = 1 billet) 

Hvis din klasse har særlige behov, vil vi gerne prøve at imødekomme dem. Kontakt os gerne for at høre om vi kan tilrette forløbet, så det passer til jer. 

Sted: Dokk1 

Varighed: 3 timer inkl. to korte pauser  

Ved spørgsmål eller ønske om evt. anden dato: Kontakt Frederik Ingvardt Pedersen / frip@aarhus.dk